tirsdag den 14. februar 2012

Hjemmelavet Lemon Curd

Vi er igang med forberedelserne, til den planlagte familieweekend. I vintersneen og kulden har vi valgt, at madtemaet skal være comfort food. Og derfor skal der serveres hjemmelavet Lemon curd til lørdagens Brunch... Lemon Curd er en specialitet fra sydstaterne, og bruges i stedet for f.eks. marmelade på brød... Og det var forbavsende nemt at lave...!

Ingredienser:
4 stk. ubehandlede citroner
225 gram sukker
125 gram smør
4 stk. æg

Fremgangsmåde:
Riv skallen fint på 3 af citronerne, og pres dem efterfølgende for al saft.

Hæld saft og reven skal i en gryde, tilsæt sukker og smør, og varm op over middel varme indtil smørret er smeltet. Pisk æggene og tilsæt dem i citron/smørmassen - og fortsæt med at piske over middel varme. Det er vigtigt at massen ikke koger, for så skiller æggene.

Opvarmningen skal vare 10 minutter og være under konstant omrøring. Herefter hælder du din Lemon curd på rengjorte glas, forsegler dem med låg og stiller dem i køleskabet indtil det skal bruges.

Som bonus har du nu et hjem som dufter skønt, sødt og frisk af citron.

... Velbekommen...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...